Ravsliberiet i Sønderho
Som før omtalt, har jeg altid været en ivrig ravsamler, og i mange år gået og tænkt på at det sikkert også kunne være spændende, at prøve at forarbejde det jeg fandt. Jeg vil altid huske tilbage på, hvordan det hele startede – Det var en iskold vinternat, og jeg blev da kaldt ud som Oliefyrsmontør hos et ældre ægtepar, hvor manden i mange år havde haft ravslibning som hobby. Efter at have fået gang i varmeanlægget, blev jeg som det er skik og brug her på Øen, budt på dejlig varm Kaffepunch, og vi fik selvfølgelig en god snak om rav: Hvor, hvornår og hvordan heldet havde været med os. De gode dage på stranden glemmer man aldrig. Han havde desværre mistet så meget af sit syn, at han helt havde måttet opgive “Sliberiet”, men det ville glæde ham meget om han måtte forære mig hans maskine og tilbehør. Jeg blev naturligvis meget glad, og kunne ikke dy mig for lige at prøve hvordan det fungerede da jeg kom hjem, for rav havde jeg jo nok af. Og, nej – den nat nåede jeg slet ikke i seng, for da jeg stod der med mit første polerede stykke rav i hånden, var jeg fuldstændig leveret. Intet kunne stoppe mig – ikke engang min kone, som nok ikke rigtigt kunne følge mig i, at jeg blev nødt til at demontere vores ene badeværelse, og indrette det som ravsliberi!
Ravsmeden i Sønderho
Jeg startede – som nok 90% af alle ravslibere gør, med at forarbejde lidt rav til konen, familien, venner og bekendte. Flere og flere kom efterhånden også med deres eget rav til forarbejdning (og gør det stadigvæk), og “kundekredsen” voksede som ringe i vandet. På et tidspunkt blev jeg så nød til at gå ned på halv tid fra mit egentlige arbejde som Smed i byen (deraf navnet – “Ravsmeden”), og da det efterhånden heller ikke rakte, byggede jeg så mit sliberi i 1994, og har siden været ravsliber på fuld tid – og lidt til – Et spring jeg aldrig har fortrudt, selvom en arbejdsuge nemt kan løbe op i 100 timer (At være sin egen herre, og have sin hobby som levevej kan føles som at holde ferie hver dag). Der er ikke mange dage (og nætter) om året, hvor jeg ikke er i gang ved slibemaskinen, sidder med mit sølvarbejde eller er på stranden. Jeg kan såmænd vågne midt om natten og tage af sted, fordi jeg mærker at det er blevet rav-vejr, eller jeg kan gå på arbejde, fordi jeg pludselig har fået en ny ide, som selvfølgelig ikke kan vente til næste morgen.